Hanstholm sparer penge på open source

Som den eneste kommune i landet baserer Hanstholm Kommune sig næsten 100 procent på open source-software. Resultatet er store besparelser på licensbetalinger til Microsoft og enkelte problemer.

En kommende licensbetaling til Microsoft i flere hundrede tusinder kroners-klassen fik i 2001 Hanstholm Kommune til at se sig om efter et alternativ.

Kommunen havde i nogle år brugt Linux som operativsystem på en række servere, men ellers på brugersiden baseret sig på Microsofts Office-pakke.

- Jeg havde både hørt og læst om StarOffice, og for et par år siden fik jeg lavet en sammenligning mellem funktionerne i Microsofts Office 97 og StarOffice version 5.2, fortæller Jens Ole Hald, IT-koordinator i Hanstholm Kommune, der har knap 6.000 indbyggere og ligger på den jyske vestkyst.

Konklusionen var, at de to produkter kunne stort set det samme om end ikke på helt samme måde.

På det tidspunkt var Jens Ole Hald orienteret om Microsofts nye licenspolitik, der for Hanstholm Kommune ville betyde en opkrævning på omkring 300.000 kroner. Vel at mærke penge, der ikke figurerede i budgettet, og som IT-koordinatoren i givet fald skulle til ledelsen og bede om.

- Jeg vurderede, at version 5.2 var for akavet for mine brugere, men det forlød, at StarOffice 6.0 ville komme i begyndelsen af 2002, og den ville angiveligt være mere brugervenlig, siger Jens Ole Hald.

  • Hanstholm Kommunes IT-afdeling servicerer cirka 120 brugere fordelt på 18 kommunale institutioner, 13 politikere og 12 hjemmearbejdspladser. Desuden har afdelingen ansvaret for skolernes netværk med knap 80 pc'er og internetcafe'erne på Hanstholm Kommunes tre plejecentre.
  • Aalborg Kommune kører et projekt på en skole, hvor der bruges såvel styresystemet Linux som Windows NT.
  • Allinge-Gudhjem Kommune benytter kontorpakken StarOffice og dertil open source-styresystemet Linux på kommunens servere. Kommunen deler et databasesystem til intranet med Birkerød Kommune i Nordsjælland.
  • - Hvis jeg kunne finde et alternativ til Microsoft, ville det betyde en væsentlig besparelse for os, pointerer Jens Ole Hald.

    Hanstholm Kommune havde travlt, hvis den skulle nå at finde et alternativ til Microsoft, inden 300.000 kroners licensbetalingen forfaldt.

    Kommunen sagde go!
    I februar 2002 blev beslutningen om at gå over til open source-produktet StarOffice taget. Jens Ole Hald forelagde scenariet for kommunens direktion, og den sagde go!

    Først fik IT-afdelingens ansatte sammen med 15 frivillige i kommunen installeret StarOffice.

    De frivillige fik filet lidt til her og der, og i juni præsenterede IT-afdelingen den nye kontorpakke for alle medarbejderne i Hanstholm Kommune. Det vil sige i alt 100-110 IT-arbejdspladser inklusive et antal hjemmearbejdspladser.

    Ledelsen slog fast, at beslutningen om at indføre open source snarere var et spørgsmål om økonomi end om ideologi.

    Tanken om næsten gratis open source-software er køn og bliver kun kønnere set i lyset af en truende licensbetaling til Microsoft på 300.000 kroner.

    I dag er det Jens Ole Halds indtryk, at 80 procent af brugerne har den samme indstilling til StarOffice, som de havde til Microsoft Office. 10 procent synes, at StarOffice er tæskeirriterende, mens de sidste 10 procent er vilde i varmen med den nye softwarepakke.

    Kommunen indledte med at fastholde Microsofts formater .doc og .xls, men skrev i StarOffice, og det gav problemer. Løsningen blev udelukkende at benytte StarOffice-formater internt i kommunen og bruge pdf-formatet ved kommunikation ud af rådhuset.

    De fleste problemer kan løses, men sidder økonomiafdelingen med et stort og komplekst regneark, som er meget svært at konvertere til StarCalc (regnearket i StarOffice), så smider Jens Ole Hald en Excel-licens på bordet og bruger Microsofts regneark.

    - Vi er stærke tilhængere af open source, men vi er ikke fanatikere, understreger Jens Ole Hald.

    Også nyt operativsystem

    Samtidig med indførelsen af open source-software skiftede Hanstholm Kommune også styresystem, men fastholder på det punkt Microsoft som leverandør. Ud med Windows 95 og ind med Windows 2000. Til gengæld røg postsystemet Microsoft Mail ud til gengæld for Novells Groupwise.

    Det tog tre mand en uges tid at skifte Office 97 ud med StarOffice på omkring 130 computere. Ugen efter stod den på uddannelse.

    - Alle fik tre en halv times uddannelse, og det var nok for 80 procent af medarbejderne, siger Jens Ole Hald.

    Kompabilitetsproblemer er der stadig i Hanstholm Kommune, men det meste kan løses, og for det der ikke kan løses, er der de nødvendige Microsoftlicenser i skuffen.

    - Vi er indtil videre den eneste kommune, der er gået 100 procent over til StarOffice, men succesen står og falder med snitfladerne til KMD's centrale systemer, mener Jens Ole Hald.

    KMD er parat
    Han mener, at der er mange kommuner, der er seriøst interesserede i at gå over til open source, men at manglen på snitflader til KMD's centrale systemer holder dem tilbage. Den påstand er KMD ikke enig i.

    - Vi mærker en svagt stigende efterspørgsel, men efterspørgslen skal matche den indsats, som vi er nødt til at bruge på at lave snitfladerne til for eksempel StarOffice, siger Vibeke Frederiksen, udviklingschef, KMD.

    Hun siger, at der skal et "passende antal kommuner" til for at få KMD til af sig selv at gå i gang med de manglende snitflader. Vibeke Frederiksen vil ikke konkretisere, hvor mange "et passende antal kommuner" er, men lægger ikke skjul på, at KMD står parat.

    - Vi er parate, så snart der et marked, men efterspørgslen er ikke stor nok endnu, siger hun.

    Denne artikel stammer fra avisen Computerworlds særtillæg om open source.

    Relevant link

    http://www.idc-analyse.dk/" target="_new">Læs om IDC-analysen 'Open source - myter og realiteter.

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird